Information om sikkerhedshændelse hos bilbranchens underleverandør

 

Kære kunde

Vi ønsker at informere dig om et konstateret sikkerhedsbrud hos bilbranchens underleverandør DocuBizz. Vi ved endnu ikke, hvem der er berørt – derfor informerer vi her offentligt. Du får direkte information, hvis vi får nye relevante oplysninger om bruddet, og vi står til rådighed for eventuelle spørgsmål om dine rettigheder og muligheder.

Hvad er der sket?
Der er tale om et hackerangreb rettet mod DocuBizz, hvor uvedkommende har fået adgang til de data, vi har opbevaret hos dem. De berørte oplysninger har ligget i DocuBizz. Der ligger typisk leverandørfakturaer, arbejdskort i forbindelse med værkstedsbesøg, som har følgende personoplysninger: Navn, kontaktinformation, adresse. DocuBizz har oplyst, at data ikke er slettet eller gået tabt, men der har været uautoriseret adgang til hele datasættet.

Sandsynlige konsekvenser
Det er vores vurdering, at bruddet kan have konsekvenser som:

  1. Risiko for identitetstyveri eller identitetssvig
  2. Økonomisk skade i tilfælde af misbrug af oplysninger
  3. Du får sms eller e-mail der ligner at den er fra DocuBizz eller forhandleren og som kræver flere oplysninger af dig, typisk betalingsoplysninger eller indeholder mistænkelige links. Det kan føre til økonomisk skade.

Konsekvenserne kan potentielt vise sig både nu og i fremtiden.

Foranstaltninger
Vi har straks anmeldt sagen til Datatilsynet, og DocuBizz har anmeldt sagen til politiet. DocuBizz har genetableret sikkerheden og alle data er tilgængelige igen

 

Vi opfordrer dig til følgende:

  1. Vær særlig opmærksom på mistænkelige henvendelser, især ved anmodning om personlige oplysninger eller betalinger.
  2. Overvej om du bør beskytte dine oplysninger yderligere, f.eks. via spærring af kort eller anmeldelse til relevante myndigheder ved mistanke om misbrug.
  3. Kontakt straks politiet, hvis du udsættes for afpresning eller oplever misbrug af dine oplysninger.
  4. Følg generelle råd om cybersikkerhed, som du kan finde bl.a. på Datatilsynets hjemmeside.

 

Læs evt. mere her

  1. SikkerDigital.dk – gode råd om beskyttelse mod identitetstyveri og sikker digital adfærd
  2. Cyberhotlinen: 33 37 00 37 – support og vejledning ved mistanke om IT-sikkerhedsbrud

 

Har du uddybende spørgsmål?

Kontakt os på e-mail: ribe@toyota.dk