Undervognsbehandling til din bil
Rustbeskyttelse hos Louis Lund
Hvorfor er rustbeskyttelse nødvendig?
Selvom din bil er bygget i høj kvalitet, er det fugtige danske klima en udfordring. Bilen udsættes for store temperaturudsving året rundt, og vand samt fugt giver gode betingelser for rustdannelse. Vejsalt i vinterhalvåret forstærker effekten yderligere. Skidt, snavs og salt holder på fugten og sætter sig i samlinger og kroge, hvor det arbejder i det skjulte. Derfor er supplerende rustbeskyttelse en nødvendighed for alle biler i Danmark – uanset mærke. Rust i undervognen forkorter bilens levetid og reducerer gensalgsværdien.
Rustbeskyttelse fra Dinitrol – hos Louis Lund
Hos Louis Lund hjælper vi dig med at passe på din bil, forlænge dens levetid og sikre en højere gensalgsværdi. Vi har valgt Dinitrol som samarbejdspartner, fordi vi mener, at de tilbyder markedets bedste løsning til vores kunder. Dinitrol tager altid udgangspunkt i en komplet behandling, så resultatet bliver optimalt.
Behandlingen begynder med en grundig rengøring og rens, så produktet hæfter direkte på metallet – ikke på snavs eller gammel rust. På den måde sikrer vi en effektiv og holdbar rustbeskyttelse, der beskytter undervognen mod selv de mest krævende forhold. Resultatet er en bil, der holder sig stærk, sikker og værdifuld i længere tid.



Beskyttelse af dig
Når du vælger rustbeskyttelse hos os, får du garanti på behandlingen. Skulle der mod forventning opstå problemer, er du dækket ind. Derudover modtager du fotodokumentation på alle komplette behandlinger, så du kan se præcis, hvad der er udført. Det giver dig tryghed og beviser, at arbejdet er udført grundigt og korrekt af vores specialister.
Beskyttelse af din bil – før eller efter levering
Vil du have din bil rustbeskyttet, inden du modtager den? Giv blot din bilrådgiver besked, så sørger vi for, at bilen er behandlet, før du henter den. Har du allerede taget bilen i brug, klarer vi naturligvis også opgaven. Du skal blot bestille en tid på dit lokale Louis Lund-værksted, så sørger vi for resten. Imens kan du holde dig kørende i en af vores lånebiler – helt uden besvær.
BILTYPE | TOYOTA MODEL | PRIS inkl. moms |
Mindre biler | Aygo X | 4.769,00 |
Mellemklasse | Yaris, Yaris Cross, Yaris Verso, Prius Plug-In | 5.369,00 |
SUV / Crossover | Corolla TS, Corolla Cross, Rav 4, bZ4X | 5.919,00 |
Store SUV'er + vare- og kassevogne | Proace, Hilux | 6.394,00 |
Fordele for dig ved Dinitrol kompletbehandling
- Høj kvalitet og komplet rustbeskyttelse af hele din bil
- Unikke sprøjteskemaer til alle bilmodeller
- Fotodokumentation af udført behandling
- Specialprodukt til el- & hybridbiler
- Færre reparationsomkostninger
- Bedre gensalgspris
- Bevarer bilens sikkerhed
Komfort og sikkerhed i hverdagen
Vi behandler altid de mest udsatte områder – blandt andet bremsesystem og hjulkasser. Det reducerer slid og rustdannelse på bremserør og øger dermed sikkerheden, når du kører. Efter behandlingen vasker vi bilen udvendigt, så du får den tilbage pæn og ren. Med den korte hærdetid er din bil klar til brug igen allerede efter blot to dage.
Vigtige detaljer
- Ved Dinitrol kompletbehandling afmonteres alle inderskærme og bundskjolde inden behandling.
- Dinitrol foretager grundig afvaskning og tørring af vognbund og skærmkasse inden behandling.
- Der medfølger Dinitrol certifikat og rudemærkat.
Book tid eller hør mere hos dit lokale Louis Lund værksted
Vi sidder klar til at finde en pris på din specifikke bil
Din Lokale Louis Lund afdeling står klar til at hjælpe dig med:
- At finde den rigtige bil til dig
- Give en pris på din brugte bil.
- Give dig en prøvetur i vores biler på lager.
- Finde tid til service af din bil.
- Hjælpe dig med skader på vores skadecenter.
- Give dig nøglerne til en lånebil, mens din bil er på værksted.