Flere og flere danskere overvejer en fuldt elektrisk løsning til deres næste nye bil. Men når den endelige beslutning om den næste nye bil skal tages, fravælger mange fortsat elbilen. En af de væsentligste årsager er manglende viden. Det viser en helt ny undersøgelse blandt 2.000 danskere foretaget af Norstat for Toyota.
"Vi ønsker at reducere CO2 fra nye biler markant i fremtiden, og en af måderne at gøre det på er gennem udbredelsen af elbiler. Politikerne bakker op gennem effektfulde afgiftsfordele. Men undersøgelsen viser, at vi tydeligvis stadig har en kæmpe udfordring med at få klædt endnu flere bedre på med viden om elbiler, hvis vi skal have flere danskere til at overveje en fuldt elektrisk løsning i deres næste bil," siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.
Stor forskel på kvinder og mænd
Dykker man længere ned i undersøgelsen, afslører resultaterne, at der er stor forskel på kvinder og mænds manglende viden om elbiler. Mens 41 procent af de adspurgte mandlige ikke-elbilejere svarer, at de ikke ved nok om elbiler eller mangler viden og information om elbiler og derfor ikke overvejer en elbil, er det hele 63 procent af kvinderne, der angiver manglende viden som årsag til fravalget af elbil.
Der kan være flere årsager til, at forskellen på kvinder og mænds oplevede viden om elbiler er så stor.
Simpelt at betjene en elbil
Han peger dog også hurtigt på, at elbiler godt nok rummer en del mere teknologi i dag, end biler gjorde før i tiden. Men det gør andre nye biler også.
"Faktisk vil man som bilist ofte opleve en elbil som meget mere simpel at betjene i hverdagen, ligesom man typisk også vil opleve en markant anderledes og bedre økonomi, end man har været vant til med sin benzin eller dieselbil," forklarer Anders Tystrup fra Toyota Danmark.
Se og download billeder relateret til pressemeddelelsen på https://presse.toyota.dk.
For yderligere information kontakt venligst:
Anders Tystrup – Pressechef hos Toyota Danmark
+45 44 85 04 19
anders.tystrup@toyota.dk
FAKTA
Spørgeundersøgelsen er foretaget blandt 2.007 danskere i alderen 25-70 år, som overvejer at købe eller lease en bil inden for de næste to år, eller som har en elbil i husstanden. Dataindsamlingen er gennemført i december 2024 af Norstat for Toyota. Toyota vil med undersøgelsen få en bedre forståelse af elbilejerne samt af ikke-elbilejere, der overvejer at købe eller lease en bil inden for de næste to år.
DATA FRA UNDERSØGELSEN
(kilde: Norstat for Toyota)
Nedenstående ses en række udsagn, som ikke-elbilejere i markedet for en bil inden for de næste to år har angivet som grund til ikke at ville overveje at købe en elbil eller som forbehold i forhold til at købe en elbil.